Vores møde med Forsvaret

Vi var til møde hos Forsvaret på Holmen i morges. Vi mødtes med Henrik Mortensen fra Forsvarskommandoens kommunikationssekretariat. Vi tog for et rum tid siden kontakt til Forsvaret, da vi mente, at de kunne have en interesse i at blogge. Det viste sig at de har forsøgt sig med at blogge for nogle år siden. Forsøget var dog – ifølge Henrik selv- tamt, og bloggen døde hurtigt igen. Man er dog i dele af organisationen indstillet på at genopstarte bloggeriet. Der skal dog denne gang laves et grundigt forarbejde og lægges en strategi. Det er her vi (måske) kommer ind i billedet.

Vi mødtes i morges på hovedbanegården og fulgtes i bussen ud til Holmen. Vejret var fantastisk – også i morges – og vi var ret spændte på mødets indhold. Da vi ankom skulle vi dog først godkendes i porten, hvor vi blev betjent af og stod i kø med folk i uniform – og med en seriøs min på.

Katja havde kort talt med Henrik i telefonen, og vi havde forinden googlet os frem til den nedlagte blog. Ellers havde vi ikke en klar fornemmelse af, hvor Forsvaret stod i forhold til at blogge. Vi var som bekendt ude hos Arken i sidste uge. De var klar til at søsætte deres blog meget snart, selvom de ikke gav mig det indtryk, at de helt havde overvejet strategien, indholdet eller målgruppen. Det har Henrik.

Jeg synes at Henrik viste stort strategisk overblik, og han kunne diskutere Forsvarets samlede kommunikationstilstand på både højt og lavt abstraktionsniveau, og kunne i sin analyse af organisationen veksle mellem både et indefra-ud og udefra-ind-perspektiv, når vi talte om bloggens muligheder. Det var rigtigt fedt og givende!

Intern blog

Henrik fortalte os, at han kunne se store fordele ved både en intern og ekstern blog. Forsvaret som organisationen tæller i alt ca. 26.000 medarbejdere. Så det er ganske øjensynligt, at en blog med også internt fokus kan have stor relevans. Det forholder sig i hvert fald sådan, at der på Forsvarets intranet har eksisteret en brevkassefunktion, hvor organisationens medarbejdere kunne stille spørgsmål. Funktionen måtte lukkes, da brevkassen simpelthen var for overbebyrdet. Det viste sig, at medarbejderne stillede langt flere spørgsmål af enhver art, end man havde forestillet sig. Det må siges at være et eklatant bevis på, at der formodentlig er ladt meget tilbage at ønske sig af den interne kommunikation.

Henrik nævnte dog også en række områder, hvor Forsvaret i hans øjne eksternt kunne have gavn af en blog. Grundlæggende for nedenstående argumenter ligger der en anerkendels af, at der i samfundet generelt er en stor interesse for Forsvarets arbejde. Forsvarspolitikken er meget debatteret område, som næsten alle forholdet sig til.

Ekstern blog

Helt overordnet nævnte Henrik to store områder, hvor en ekstern blog kan gavne Forsvaret på forskellige måde. For det første er der hele branding-delen af det. Forsvaret har en interesse i at brande sig selv som en moderne ”virksomhed”, hvor man er åben i forhold til omverdenen – og hvor man er med på beatet. Henrik nævnte også at der ligger en stor værdi i bloggen, hvis Forsvaret kan fremstille sig selv som den første – eller en af det første- danske offentlige organsisationer, som vælger at blogge og åbne sig for sin omverden.

For det andet ser Henrik store fordele i den proaktivitet, som bloggen kan tilføre kommunikationsindsatsen. Henrik mener- ganske som vi – at der på bloggen er mulighed for at foregribe en udvikling, således man selv når at præge eksempelvis en ’dårlig’ sag. Forsvaret kan nuancere en historie inden den f.eks. når medierne, i stedet for blot at reagere, når historien er sivet ud.

Systemets kultur

Vi blev dog også mødt med nogle af de samme forbehold, som vi var stødt på både hos Arken og hos DONG. Henrik mente at der i systemet ’Forsvaret’ skal ske en kulturændring, hvor man ikke skal være bange for at ytre sig om åbent og måske endda negativt om virksomheden. F.eks. er det slående, at flere udstationerede soldater fra Afghanistan og tidligere Irak blogger på flere danske aviser – f.eks. på Berlingske.dk. Vi blev alle enige om, at det var nok mest hensigtsmæssigt for Forsvaret, hvis disse soldater bloggede på Forsvarets egen hjemmeside. Henrik understregede dog, at der i organisationen blandt f.eks. menige soldater er en frygt for at ytre sig negativt eller for åbent om arbejdsgiveren, og at disse måske ville gøre sig flere overvejelser, hvis de skulle blogge for arbejdsgiveren – end hvis de bare blogger for sig selv.

Henrik nævnte også hvordan man i Forsvaret er enige om at bloggen er en god idé, men at man nok vil møde en del modstand fra politisk hold. Det forholder sig jo sådan, at Forsvaret navigerer i en meget politiseret virkelighed, hvor grænserne mellem politik og militærgerningen er usynlige og ofte overskrides. Ministeriet ville ikke umiddelbart være glade for at Forsvaret åbnedes sig op, og i deres øjne gjorde sig sårbare.

Men hvorfor egentlig denne modstand fra det politiske system? Politikerne og de politiske partier har jo selv i høj grad taget bloggen til sig i deres kommunikative strategi. Hvorfor kan de kun se fordele ved bloggen for dem selv, men ikke for en offentlig instans som Forsvaret eller lignende? Hvorfor ser vi ikke styrelser, institutioner og andre offentlige organisationer blogge i højere grad end vi gør i dag? 

Med venlig hilsen

Rasmus Duus