Corporate weblogs

Bloggen om coporate blogs er endelig igang

marts 10, 9:09 pm, 2008 · 6 Kommentarer

Så kom vi endelig i gang med vores blog. Lige siden vi fandt ud af, at vi ville skrive om corporate blogs, har vi snakket om at starte vores egen blog for at få et mere indgående kendskab til blogverdenen og forhåbentlig få mulighed for at dele ud af vores viden og trække på andres erfaringer. 

Vores projekt er stadig i den indledende fase og vi er derfor i gang med at finde en passende virksomhed, vi kan bruge som case og analysere corporate blogging ud fra. Vi har ikke fundet en specifik virksomhed endnu, men vi vil helst have en virksomhed, der allerede har en blog og som måske har lidt problemer med at udnytte dens potentiale. En anden mulighed er en virksomhed, der har tænkt på at starte en blog, men som ikke har fundet ud af, hvilke muligheder der er og hvordan det skal gribes an.

Grunden til at vi ikke har fundet en virksomhed endnu, er, at vi først lige er gået i gang og at det er svært at finde ud af, hvor man skal starte med at lede. Hvordan finder man virksomheder, der overvejer at blogge, uden at lede i blinde og bare ringe til alle?

Men jeg er ikke bekymret. Det er først i slutningen af Maj, vi skal aflevere vores projekt og vi er allerede godt i gang med at læse teori.

I morgen skal jeg ringe til Forsvaret og PostDanmark  og spørge dem om de har overvejet at bruge blogs som del af deres kommunikationsstrategi. De tre andre i gruppen har andre virksomheder, de skal ringe til, og så mødes vi onsdag og snakker sammen, om hvilke muligheder vi er kommet frem til (forhåbentlig er der et par virksomheder, der er interessante og interesserede)

Kategorier: corporate blog · projekt · virksomheds blog

6 responses so far ↓

  • Christian Bogh // marts 11, 10:02 am, 2008 at 10:02 am | Svar

    Hej
    Interessant emne. Mht. hvilke virksomheder der overvejer at blogge – så er der vist nok at tage af – også af de helt store – TDC er nok ikke et dårligt bud :)

    Ellers vil jeg anbefale at i kontakter Trine Maria fra Social Square – hun ved mere eller mindre alt hvad der er værd af vide om Corporate Blogs…

    I vil nok støde på den del virksomheder der allerede blogger, men kun internt. Det er typisk sådan det starter her i DK – først når det er indarbejdet i virksomheden bliver det offentligt.

    Hvis i er interesseret kan jeg måske komme med forslag til en interessant case… skal dog lige tjekke om de vil være med…

  • Esben // marts 11, 1:18 pm, 2008 at 1:18 pm | Svar

    Hej Christian.
    Tak for dine hjælpende ideer. Vi tager kontakt til TDC i morgen og jeg vil prøve at få fat i Trine Maria i dag.
    Hvis du har en interessant case, vil vi meget gerne høre nærmere om den. Vi er jo i startfasen af projektet og er derfor åbne overfor alle ideer der kan hjælpe os på vej…

    Virksomheder der allerede blogger internt, kan også være interessante for os. Det afhænger bare af, at de enten gerne vil udforske mulighederne for at gøre den ekstern eller at de har problemer med at få den til at fungere internt. Der skulle gerne være et problem, vi kan løse. :-)

  • Christian Bogh // marts 11, 1:50 pm, 2008 at 1:50 pm | Svar

    Hej Esben

    Jeg vender lige tilbage når jeg har snakket med min case.

    Alternativt kunne i jo starte med jeres egen uddannelsesinstitution… hvorfor blogger den ikke?

    Egentlig er spørgsmålet om hvorfor danske uddannelsesinstitutioner ikke blogger meget interessant. For det er jo en unik mulighed for både ledelse, studerende og undervisere at kommunikere med hinanden…

    Er der en mail eller andet jeg kan sende oplysninger til hvis min case gerne vil deltage?

  • Esben // marts 11, 1:59 pm, 2008 at 1:59 pm | Svar

    Det er rigtigt at det er interessant hvorfor eksempelvis RUC ikke blogger. Jeg ved at de har gjort det, men er stoppet igen. Hvorfor ved jeg ikke, men helt klart værd at spørge hvorfor og høre nærmere omkring deres erfaringer.

    Christian du kan bare sende til min mail: enb@ruc.dk.

  • frederik83 // marts 11, 10:23 pm, 2008 at 10:23 pm | Svar

    Hej alle!
    Jeg har i dag sendt mails rundt til diverse museer og hørt om deres erfaringer og eventuelle interesse for feltet… Jeg har ikke hørt noget tilbage endnu, men med Esbens svar fra Forsvaret og andre mulige case-virksomheder på tapetet ved jeg ikke, om museer er så interessante. Det bliver spændende at se hvad vi ender op med! I øvrigt vil jeg sige at det er herligt at der allerede er interesse for vores blog (læs: Christian!) – det er fedt, at der er nogen, som gider at hjælpe os stakkels RUC studerende…

  • Esben Bie // marts 11, 10:58 pm, 2008 at 10:58 pm | Svar

    Som Frederik helt rigtigt skriver, så har jeg fået fat i kommunikationschefen fra forsvaret, der har skrevet til mig, at de gerne vil tale med os om deres erfaringer og overvejelser omkring blogs. Han skrev også, at vi gerne må bruge dem som case. Så man må sige, at der er kommet skred i tingene. Jeg ved ikke om forsvaret er den mest optimale case, men det må vi snakke sammen om i gruppen og evt. undersøge nærmere. Jeg tror, det er bedst at høre nogle andre virksomheder først og først tage stilling bagefter.

Skriv en kommentar