Projektet er færdigt

Så blev vi færdige med projektet.

Vi blev i onsdags færdige med projektet og har afleveret det. Om halvanden uge skal vi forsvarer det (onsdag den 12 Juni) og så er der ellers dømt lang sommerferie…

Hvis der er nogen der er interesserede i at læse projektet, kan man hente det her:

http://rudar.ruc.dk/handle/1800/3186

Hvis i har noget feedback eller kommentarer til det, er i meget velkomne til at skrive det her eller til min mail enb@ruc.dk.

 

Vi skal desuden lave en fokusgruppe interview på onsdag med 4-6 soldater, hvor vi vil prøve at finde ud af, om de har lyst til at blogge og om de mener, at man bør tale åbent om, hvad der sker i Forsvaret. Det bliver spændende, at finde ud af om de overordnedes syn på soldaternes vilje til åbenhed er rigtig. 

Vi skriver et indlæg når vi er fædige med det, hvor vi fortæller lidt om forskellene eller lighederne imellem, hvad de i ledelsen tror om soldaterne og hvad soldaterne rent faktisk mener. 

/Esben

 

Ny struktur i projektet

Vi havde vores sidste vejledermøde i går.

Vores vejleder havde svært ved at forstå vores struktur og var kritisk overfor, at vi havde vægtet issues management så højt, som vi havde.

Vi har derfor taget konsekvensen af kritikken og sad i går aftes og lavede en ny problemformulering og projektstruktur der gør, at vores case Forsvaret igen er kommet i centrum. Vi havde ændret vores fokus til det mere teoretiske, da vi tidligere havde lidt problemer med at få nok interviews med Forsvaret. Det gjorde at strukturen blev rodet og casen lidt glemt.

Men nu er vi tilbage på rette spor og det er heldigvis ikke hele projektet, der skal skrives om, men fokus skal rettes lidt til i alle afsnit. Da vi skal aflevere onsdag den 28 Maj, har vi efterhånden ret travlt. Weekenden er derfor inddraget og det bliver nok til nogle sene nattetimer. 

Vi har forresten tænkt os at ligge projektet ud på bloggen, når vi har afleveret, så i kan læse, hvad vi har fundet frem til og forhåbentlig diskuterer hvad vi har fundet frem til.

 

/Esben

 

 

Med udsigt til aflevering…

Nu varer det ikke længe før projektet skal ligge færdigt – 2 uger ca.!

Mange gange har vi i løbet af de sidste fire år stået i samme intensive skriveproces som vi gør nu. Selv synes jeg det går meget op og ned fra dag til dag om jeg føler mig stresset eller afklaret med hvor vi vil hen. Efter tre dage med bagende sol er det svært ikke at se positivt på det meste!! Vi er efterhånden godt på vej med hvilke teorier vi finder relevante for vores projekt og problemformuleringen ligger, som sagt tidligere, også på plads, så projektet er ved at få en rigtig god form

Vores intention har dog fra start af været den meget praktiske vinkel på projektet og vi vil meget gerne undersøge om de antagelser vi har gjort os også stemmer overens med kulturen i Forsvaret. Derfor håber vi, at vi inden aflevering kan nå at udføre to interviews; et med en ledende person som kan forklare lidt om skepsisen over for det meget åben redskab som bloggen er og et andet (fokusgruppeinterview) med en blandet gruppe fra forskellige afdelinger, der kan fortælle os om hvad de mener om muligheden for at blogge i Forsvaret og om de kan se relevansen af det. Jeg håber meget det stadig kan lade sig gøre for der er helt sikkert flere uoverensstemmelser som vi ikke kender til, som, om ikke andet, ville være gode diskussioner til eksamen.

Jeg kender selv en Seniorsergent som jeg til en festlig lejlighed fik talt med den anden dag. Vi talte selvfølgelig frem og tilbage om blogs og hvordan han så på emnet. Først lidt inde i samtalen siger han: “ja, jeg må jo indrømme at jeg faktisk ikke ved hvad en blog indebærer”. Dette var jeg selvfølge meget glad for at han sagde, for det skal vi jo så huske at forklare ordentligt når og hvis vi får vores interviews.

Jeg fortalte lystigt videre bagefter om Forsvarets kommunikationspolitik fra 2006 hvor deres vision bliver beskrevet med at de gerne vil være åbne og det skal være mulig at tale frit uden frygt for at blive “hakket” på af personer længere oppe i hierakiet. Og han er helt enig – han kan sagtens mærke at Forsvaret har forandret sig til et meget mere moderene og åben organisation – det er der slet ingen tvivl om. Dette gjorde mig glad – det jo dejligt hvis deres kommunikationspolitik har vundet indpas i kulturen så hurtigt…

… senere samme dag fortæller min far, at samme person havde sagt til ham, at han aldrig selv ville “turde” at skrive en sådan blog - Tankevækkende!!!

/Katja

Hvad er strategisk kommunikation?

I vores projekt har vi valgt at sætte corporate blogging i et strategisk kommunikations perspektiv. Men hvad dækker begrebet strategisk kommunikation over.

Vi er flere steder stødt på, at det dækker over systematisk, planlagt, mediebåret, målrettet kommunikation. Eller noget der minder om. Denne definition på strategisk kommunikation bygger på en forståelse af strategi, som en plan der har til formål at få en fra et sted til et andet. Men strategi har flere definitioner. Henry Mintzberg bruger eksempelvis fem  egenskaber, strategi kan have.

• Strategi kan være en plan, der er lavet på forhånd, bevidst og med et formål.
• Strategi kan være et mønster af handlinger over tid. En virksomhed der markedsfører sine dyre produkter, siges at følge en “high-end” strategi. Strategien opstår når der er brug for den.
• Strategi kan være en position, hvor man ser på beslutninger ud fra at udbyde bestemte produkter eller services på bestemte markeder.
• Strategi kan være et perspektiv, der dækker over virksomhedens specielle måde at gøre tingene på.
• Strategi kan være en manøvre man udfører for at konkurrenter og interessenter skal gøre eller tro noget bestemt. 

Når man tager de forskellige definitioner af strategi med i betragtning, virker definitionen på strategisk kommunikation ikke bred nok. En definition må derfor gå mere i retning af, at strategisk kommunikation er:

Kommunikation der er bestemt af en plan, et mønster, et perspektiv, en position eller en manøvre, som både kan være planlagt over længere tid og som også kan opstå som følge af forandringer i organisationen og omverden. 

Men holder denne lidt teoretiske definition eller skal man gå mere praktisk til værks og beskrive strategisk kommunikation ud fra de arbejdsområder det beskæftiger sig med?

/Esben

 

Fremgang i projektet

Vi har lige afsluttet et gruppemøde og hold da op, der sker meget når først ens case er blevet fastlagt! Det er dejligt at vi nu endelig kan diskutere mere i dybden med vores projekt – vi kan se en egentlig udformning af selve vores rapport og flere problemformuleringer er udformet og ligger klar til at blive arbejdet igennem.

Vi står lidt mellem problemformuleringer der drejer sig helt gennerelt om blogging og så problemformuleringer der sætter spørgsmålstegn ved den diskussion der også tidligere har været skrevet om på vores blog, nemlig den, om man kan bruge blogging som et strategisk værktøj i sin eksterne kommunikation. Personlig synes jeg, at det sidste er mest spændende og jeg er også sikkert på, at resten af gruppen er med mig her. Det er jo noget nyt og der findes ikke meget litteratur der drejer sig i den retning. Men hvorvidt det bliver vinklet i vores projekt – det vil kun tiden vise. Om ikke andet så bliver det en god teoretisk udfordring for os

- Katja

Man skal vente det uventede

Jeg var i dag inde og besøge Aarstidernes blog. Jeg fandt et eksempel på en kommentar, som helt grundlæggende eksemplificerer den problemstilling, som blev ridset op i forrige indlæg. Her blev spændingsfeltet mellem den kontrollerede kommunikation og bloggens løst kontrollerede kommunikation nemlig diskuteret.

På nedenstående link kan man se, hvordan man i indlægget forsøger at sætte rammerne for diskussionen (som i øvrigt ej heller på aarstidernes blog er intens) i forhold til et nyt produkt, som virksomhedens barsler med. Alligevel handler den eneste kommentar fra brugerne om noget helt og aldeles andet. Her kommer der nemlig en konkret og personlig forespørgsel til bloggeren. Bloggeren har endnu ikke returneret svaret – i hvert fald ikke offentligt. Er man bange for at svare på dette spørgsmål? Det kan i hvert fald lægge op til en personlig og kritisk stillingtagen hos bloggeren ift. bloggerens arbejdsgiver,…

Døm selv her

Med venlig hilsen Rasmus Duus

 

Man kan ikke bestemme bloggens indhold. Nuvel! Men er selve bloggen blottet for strategisk tænkning?

Vi havde et interessant møde med vores vejleder forleden. Vi diskuterede vores casemuligheder. Vi har by the way valgt Forsvaret som casevirksomhed, der skal danne rammerne for vores projekt om corporate blogging.

Vores vejleder Nikolaj Stagis lyttede interesseret til vores betragtninger i forhold til projektet. Nikolaj bemærkede især, hvordan vi talte om at vores opgave fremadrettet blandt andet vil være at sætte os ind i Forsvarets samlede kommunikation og organisationens omverden – således at vi kunne pejle os ind på, hvad Forsvarets blog emnemæssigt med fordel kunne indeholde. Nikolaj anholdt denne tanke, og gjorde os opmærksom på at bloggens natur netop ligger i den løst kontrollerede kommunikation. Altså: at når man blogger skal man være opmærksom på, at man netop ikke kan bestemme indholdet eller styre kommunikationen på bloggen.

Det er naturligvis helt rigtigt. Det er da også derfor, at vi ved samtlige virksomhedsbesøg er blevet mødt med bemærkningen om, at de  respektive ledelser forholder sig kritisk og nærmest ængsteligt overfor bloggens ukontrollerede natur.

Men måske – og måske netop derfor -  er vores opgave blandt andet at sætte bloggens autonome karakter ind i en for organisationen vant kontekst. Bloggen er i mine øjne ikke kun et strategisk værktøj i den forstand at den udadtil skal give et mere personligt indtryk af en ellers tilknappet organisation. Indholdet skal være personligt og derfor bryde med de gængse rammer for virksomhedskommunikationen. Naturligvis skal den det.  Men bloggen er i mine øjne også redskab, hvor virksomheden kan forsøge at præge, foregribe og monitorere den kommunikation som foregår i virksomhedens omverden.

Det er et sprog som alle ledere forstår. Bloggen kan i mine øjne sættes ind i et mere omfattende strategisk apparat, som ikke nødvendigvis griber hæmmende ind i blogkommunikationen. Det er dog naturligvis en balancegang, som man skal være opmærksom på – ellers bliver bloggens først utroværdig og derfor i sig selv værdiløs.

Med venlig hilsen Rasmus Duus